Hvad er hovkræft?



Det er en sygdom, der starter i strålen. Det kommer af manglende hygiejne. Hovkræft kan starte som almindelig sur stråle for derefter at gå over i svamp. Det forekommer oftest kun hos de tunge hesteraser. Strålen bliver svampet og kan bløde ved berøring. Det er derfor yderst vigtigt at få behandlet sur stråle i tide.


 
 
 




 
 
 



Behandling: Det tager ca. 3 - 6 mdr. at behandle hovkræft. Hesten kommer i fuld bedøvelse under hver behandling, så det kræver et godt samarbejde mellem smeden og dyrlægen. Når det døde væv er fjernet, bliver strålen brændt for at stoppe blødningen og for at dræbe de sidste bakterier. De første par mdr. skal hesten behandles en gang om ugen. Mellem hver behandling skal ejeren selv desinficere hoven dagligt evt. med brintoverilte.


 
 
 




billedet forestiller en hov der er angrebet af hovkræft
Her ses hoven inden behandlingen er påbegyndt, strålen er stor og svampet.

billedet forestiller samarbejde mellem dyrlæge og smed



Det er Lars Kjær fra Møgeltønder Dyrehospital og
Rune Dohrmann fra Als Beslagsmed.